https://imgix.femina.dk/media/article/1508-klumme-dorthe-kandi.jpg
Selvudvikling

Dorthe Kandi: Jeg er en forfængelig feminist

29. september 2015
af Dorthe Kandi
Jeg går altid med øjenskygge og ofte i kjole og på høje hæle. Mens jeg lader håret i mine armhuler og på mine ben gro - men det har da ingen betydning for mine meninger og holdninger til ligeløn, lederskab eller barsel til mænd
Kvinder lad os tale sammen og frigøre os fra alle de krav, der stilles til os om, hvordan en rigtig kvinde skal være. Sådan sagde en kvinde for godt 40 år siden – midt i 70’erne, hvor kvindefrigørelsen fik fart. Der er sket en del siden, men alligevel skrev jeg dette citat ned, da jeg for længe siden hørte det i en ”DR2 Temalørdag” om 70’erne. Og tilføjede spørgsmålet til mig selv: Hvor langt er vi så kommet? For et par år siden læste jeg den fremragende bog ”Med verden i lommen – erindringer fra dengang kvinder blev frie” af Susanne Giese, som beskriver sin tid i kvindebevægelsen. Susanne Giese er en af de kvinder, vi kan takke for at gå forrest. For at kæmpe for de rettigheder, som mange af os tager for givet i dag. For at nedbryde traditioner og tilkæmpe sig retten til f.eks. at være stærk kvinde med sine meningers mod i diskussioner og debatter, hvor det før blev forventet, at unge kvinder bare smilede og var søde. Hendes bog er nuanceret, ærlig og meget tankevækkende. Hun skriver blandt andet også om, hvordan nogle kvinder i det aktive miljø ser skævt til hende, fordi hun ser godt ud, går med makeup og endda har spejle i sin lejlighed. Andre kvinder påtaler hendes påklædning, og hun bemærker i bogen, at ”hele dette opgør med den gamle kvinderolle var faktisk ved at gå over gevind i moralisme og frelsthed ...”. Altså blev de gamle snærende bånd for, hvordan en rigtig kvinde er, afløst af nye! Det var da ikke helt meningen, vel? Som Anne Sophia Hermansen tidligere i år sagde til FEMINA i en artikel om slutshaming (Læs hende klumme "Søstersolidaritet er en myte her), hvor kvinder svines til også af andre kvinder: ”Jeg troede engang, at kvindefrigørelsen handlede om at skabe mere frihed og flere muligheder, men jeg har erfaret, at særlig feministerne har været ude med riven efter kvinder, der ikke lige passede ind i deres skabelon”. LÆS OGSÅ: Renée: Kan man være kvinde og ikke feminist? Det er jeg nu ikke helt enig med hende i, jeg oplever, at der findes kvinder og mænd overalt, der er ude med riven, uanset om de kalder sig feminister eller ej. Kvinder, der synes, at deres måde at være kvinde på er den rigtige, og at andre er forkerte. Kvinder, der holder lang barselsorlov og synes, at kvinder, der vil på job, inden børnene er et år, er dårlige mødre. Kvinder, der synes, at mødre, der vil passe deres børn selv, forråder de landevindinger, som kvindefrigørelsen gav os. Og så videre. Jeg ved heldigvis, at mange også synes, der skal være plads til begge dele. Plads til mangfoldighed i kvindelivet og opfattelsen af det. Selv er jeg feminist og forfængelig. Ja, det kan da sagtens lade sig gøre. Selvfølgelig kan og skal vi ikke begrænse os selv til snævre rammer og faste definitioner på, hvordan tingene hænger sammen. Jeg går altid med øjenskygge og ofte i kjole og på høje hæle. Mens jeg lader håret i mine armhuler og på mine ben gro – medmindre jeg lige kortvarigt får lyst til noget andet. Det har da ingen betydning for mine meninger og holdninger til ligeløn, lederskab eller barsel til mænd. Jeg synes også stadig, at drenge bør lege med dukker og piger med biler (hvis de gider), og at vi skal prøve at modvirke den stereotypisering af kønnene, der sker på børneniveau i dag – f.eks. ved at pigetøj og ting er så lyserøde, at Barbies mor må fryde sig. Hvis vi kunne nå dertil, at vi accepterede, at din måde at være kvinde på er lige så god som min. Og især at det ikke handler om, hvordan jeg ser ud, mens jeg argumenterer for mere barsel til mænd og højere lønninger til kvinder generelt, men om, hvad jeg rent faktisk siger. Så er vi nået meget langt. Måske skulle vi starte en ny kvindebevægelse, der handler om én gang for alle at begrave begrebet Kvinde er kvinde værst. Vi skal være uenige og udveksle meninger uden at dømme hinanden ude og forsøge at vurdere, om vi er rigtige. For det er vi bare. Punktum. Er der nogen, der vil med på ø-lejr – med og uden øjenskygge? LÆS OGSÅ: Mød Jokeren – ordfetichist og glødende feminist

Læs også