https://imgix.femina.dk/media/aaeb9963b8c7482dbfa2c75e1abad7b6.jpg
Selvudvikling

Dine, mine og vores børn

20. september 2010
af Jannie Sundgaard og Dorthe Kandi
Foto: Jan Sommer og All Over
Få gode råd til at undgå de værste faldgruber som nyslået bonusforælder i journalisten Mette Benders bog, Mere end pap og bonus – Sådan bygger I en ny familie

Om forfatteren

Mette Bender er journalist og skriver bl.a. om familie, psykologi og sundhed. Hun lever selv i en ny familie med fire sammenbragte børn.

Mere end pap og bonus - Sådan bygger I en ny familie. Vejledende pris: 249 kr.

- Vi var bevidste om at være respektfulde over for børnenes grænser, så vi sad jo ikke og kyssede med tungen nede i halsen på hinanden, husker Renée Toft Simonsen fra dengang, hun introducerede musiker-kæresten, Thomas Helmig, for sine børn.

Renées oplevelser er helt i tråd med Mette Benders anbefalinger til nyforelskede skilsmisseforældre. Hun anbefaler, at man væbner sig med tålmodighed, så børnene har tid til at vende sig til den nye familiesituation.

1. Dine og mine børn
I er ikke forældre til de samme børn, og jeres følelser for hvert enkelt barn er især i starten uhyre forskellige. Det er en stor udfordring, men med tiden vil der ske en vis tilpasning af jeres følelser, selvom I sandsynligvis kun deler den grundlæggende forældrekærlighed med den forælder, der bor uden for jeres familie. Slå jer til tåls med at diskutere, lytte og enes om fælles strategier, der tager hensyn til alle parter. Udnyt, at I har to forskellige vinkler på samme sag. Det er faktisk en fordel.

2. Overdriv ikke kys og kram
Børnene må gerne mærke, at I elsker hinanden, da jeres forhold til hinanden er udgangspunktet for familien. Rør gerne ved hinanden, men vis hensyn, og hold øje med børnenes reaktioner. Led efter en balance, hvor I ikke gemmer jeres kærlighed, men villigt og ofte lader den glide til side for at vise børnene fuld opmærksomhed.

3. Vent med at flytte sammen
Både børn og voksne har det bedst med at kende hinanden godt, før de skal dele toilet, sofa og middagsbord. Begynd med udflugter og middage med pæne pauser imellem, så der er tid til at bearbejde indtryk. Find aktiviteter, hvor I har det sjovt og rart sammen, så børnene kan opleve, at det nye fællesskab rummer positive muligheder.

4. Regler giver ro
Lav konkrete regler for, om man må bøvse ved bordet, have fødderne oppe på sofabordet, sengetider, pligter osv. Med klare og enkle regler slipper I for magtkampe og gør det klart, at alle har ret til at være her. Regler skaber retfærdighed og fjerner grund til misundelse. Husk, at børn godt kan lide regler.

5. Tal pænt om de andre forældre
Børn føler loyalitet over for begge forældre og kan derfor næsten ikke bære at høre den ene tale grimt om den anden. Derfor er det klogt at tænke nøje over, hvad du siger om de mennesker, barnet deler sit liv med i sit andet hjem.

https://imgix.femina.dk/legacy/media/fec6f9ec79b3474085f63c2852bef930.jpg

Sådan
tackler
du bonusbørn

Bonusforældre

"Bonusforældre
- muligheder
og faldgruber"

Læs også