Derfor snakker du højt med dig selv

Først binde knude, så en lille sløjfe, og så rundt om her… Når et barn snakker med sig selv, mens hun i dyb koncentration forsøger at binde sine snørebånd, er det sødt. Det samme gælder ikke voksne. Det får os ikke til at smile kærligt, når vi overhøre naboen snakke til sig selv, mens hun laver havearbejde, eller når kollegaen skælder sig selv ud, fordi hun ikke kan finde ud af sin computer. Det er pinligt. At snakke med sig selv forbinder vi med sære mennesker eller med syge personer, der lever i deres egen fantasiverden. På trods af det, snakker de fleste af os med os selv. Men hvorfor?

- Der er mange grunde til, at vi snakker med os selv. For at starte med barnet, så er selvsnak en del af barnets udvikling, for det er med til at fremme indlæring og styrke barnets hukommelse, siger psykoterapeut Henriette Boysen til FEMINA.

Banan, banan, banan

Og det er ikke kun barnet, det gavner at snakke med sig selv. Nye amerikanske undersøgelser viser, at det hjælper at snakke højt med sig selv, når vi f.eks. leder efter noget bestemt. Ved at gå og sige banan til sig selv, mens man leder efter bananer i supermarkedet, finder man hurtigere bananerne, end når man leder i tavshed. Grunden er, at man danner sig et indre billede af det, som ordet repræsenterer, og dermed hurtigere kan genkende en banan blandt mange forskellige varer. Men hvorfor opfatter vi det så som pinligt, når folk snakker med sig selv?

LÆS OGSÅ: Er du hele tiden på computer eller telefon? Få 13 gode råd mod digital stress

- At snakke med sig selv er lidt som at prutte og bøvse i det offentlige rum. Det er tabu. Vi synes, at folk er underlige, når de snakker med sig selv. Og folk, der bliver taget i at snakke med sig selv, undskylder det ofte med: ”Undskyld, jeg tænkte bare højt”. Når vi føler os pinligt berørte over at høre andre snakke med sig selv, skyldes det, at vi får adgang til deres private rum, idet der ofte ikke er så meget censur, når man snakker med sig selv. Vi får ufrivilligt indblik i andres måde at behandle sig selv på, som når vi f.eks. oplever en sige vredt til sig selv: ”Din idiot! Nu gjorde du det fandeme igen!” For dem, der snakker med sig selv, kan det føles som et tab af kontrol, når de opdager, at de er kommet til at sige afslørende ting om sig selv, siger Henriette Boysen.

LÆS OGSÅ: Er du indadvendt? Få 8 tips til en lettere hverdag

Kan tage overhånd

Især ældre snakker meget med sig selv. Med alderen bliver det nemlig sværere at huske ting, og selvsnak kan være en god måde at styrke hukommelsen på, forklarer Henriette Boysen. Men det giver grobund for fordomme mod de ældre.

-Vi kan finde på at sige om en ældre person, at hun er blevet sær, fordi vi har lagt mærke til, at hun snakker med sig selv. Hvis man er meget alene – og det gælder ikke kun ældre, men også yngre mennesker – snakker man mere med sig selv. Det skyldes, at vi alle har brug for andre mennesker, og hvis der ikke er andre for os, når vi har brug for dem, så danner vi ubevidst en pseudorelation.

LÆS OGSÅ: Elsker du også at få likes på de sociale medier?

Henriette Boysen mener, at hvis man er meget ensom, kan man komme til at snakke så meget med sig selv, at det tager overhånd. Grænsen for, hvornår selvsnak kammer over er dog flydende.

- Det at snakke med sig selv kan ikke erstatte et forhold til et andet menneske, så hvis man tager sig i at snakke med sig selv hele tiden, og man er alene det meste af sin tid, er det en god idé at forsøge at skabe nogle relationer til andre mennesker, som man kan tale med, siger Henriette Boysen til FEMINA.