Stress
Stress

Derfor skal du også passe på dig selv, når du hjælper en stress-ramt

Som pårørende til en stress-ramt kan det være svært at vide, hvordan du skal forholde dig. Her får du råd til at hjælpe – og til at passe på dig selv imens. Gør du ikke det, risikerer du nemlig at miste dit eget overskud.

Kærlighed, forståelse og omsorg til den stress-ramte

Stress opstår ifølge stresscoach Kirsten Kristensen, når vi oplever ubalance mellem de udfordringer, vi står med, og de kompetencer og/eller den tid, vi har til rådighed. Lider din kæreste eller mand af stress, kan han have brug professionel hjælp til at komme ovenpå igen. Men han har selvfølgelig også brug for dig! Jo mere forståelse, kærlighed og omsorg du kan give den stressramte, des bedre. Men hvordan gør du lige det uden selv at gå ned med flaget?
 

Bebrejd ikke dig selv

Der kan være mange årsager til, at din partner har fået stress. Ofte er det samspillet mellem flere forskellige ting, der får ”bægeret til at flyde over.” Men én ting er sikkert: Det er ikke din skyld. Ifølge Kirsten Kristensen, der står bag virksom­heden Kirsten-K, bebrejder mange pårørende sig selv, at partneren har fået stress. Men det gør kun tingene værre. Husk i stedet på, at alle har et ansvar for at sige til og fra, og husk, at din partner højst sandsynligt er blevet stresset, fordi han i en lang periode har påtaget sig mere, end han kunne magte. En anden grund til, at din partner har fået stress, kan være, at han har glemt at lytte til kroppens signaler. 
 
LÆS OGSÅ: Stress: Her er faresignalerne du skal tage alvorligt
 

Det kan du gøre for den stress-ramte

  • Sæt ord på de små fremskridt. Det går fremad, også selv om det kan gå langsomt.
  • Skru ned for de sociale aktiviteter, hvis den stressramte ikke kan overskue dem.
  • Hjælp den stressramte med at huske aftaler.
  • Skån den stressramte mod uro og høje lyde fra f.eks. legende børn. Tilbyd f.eks. at tage børnene med ud at lege.
  • Lad den stressramte se serier, hvis det letter.
  • Hjælp den stressramte med at nyde roen i naturen. Har han mere lyst til at gå eller sidde alene, så accepter det.

Kilde: Stresscoach Kirsten Kristensen på kirsten-k.dk

Læs mere om: