https://imgix.femina.dk/media/article/1512-meditation.jpg
Selvudvikling

Derfor er meditation så effektivt

24. marts 2015
af Charlotte Hallbæck
Det er ikke længere hokuspokus-agtigt at sige til andre, at du prioriterer tid til stilhed i hverdagen – meditation er blevet hot (og giver overskud)

Der er en del af dit nervesystem, der kører helt af sig selv, så din hjerne kan spare på krudtet – det kan du takke to automapiloter – sympaticus og parasympaticus for.

- Sympaticus gør dig kampberedt og er den del af hjernen, du trækker allermest på i det daglige – faktisk allerede fra om morgenen, når du rammer stopknappen på dit vækkeur, til du sidder i trafikken og bander over de andre eller går i krig med en bunke arbejde, siger hjerneforsker Troels W. Kjær, der er medforfatter på bogen ”12 minutter til stress – meditér dig klogere, lykkeligere og mere rolig” til FEMINA i denne uge.

Meditér på 3 minutter – se videoguiden her

Succes og stress

Når sympaticus er ved roret, oplever du succesfølelse, hver gang du tackler noget, men det sætter dig altså også i en mild tilstand af stress, fordi du skal være . Helt normalt og sundt for systemet på den korte bane, men nedbrydende på den lange.

- Derfor skal der også være plads til det, der med simple ord kan opsummeres som at ”pisse,parre og prutte” – det vil sige ren afslapning, der er opbyggende. Det er det, parasympaticus står for, pointerer Troels W. Kjær.

Hvilken type meditation skal du vælge? Bliv klogere her

Og her er det, meditation kommer ind i billedet. Hver gang du sætter dig ned og lukker øjnene for at komme i zen, så investerer du nemlig i din sundhed. Er du nybegynder, så det giver det måske ikke en kontant følelse af belønning.

Hjernen er doven

- Belønningen kommer i det lange løb. Hjernen er doven, så den vil altid fristes af de nemme og hurtige successer fra sympaticus. Derfor anbefaler jeg altid folk at give meditation en chance i en vis periode, hvor de integrerer det som en fast daglig vane. Jeg plejer at sige: I mindst to måneder.

Det er nemlig videnskabeligt dokumenteret, at en fast daglig meditationspraksis over tid b.la. kan modvirke stress og øge produktionen af de hormoner, der bidrager til følelsen af tilfredshed og livsglæde.

Mindfulness kan være med til at reducere dit stressniveau

Læs også