https://imgix.femina.dk/media/article/1404-jagten-paa-likes.jpg
Selvudvikling

Derfor elsker du likes (selv om du ikke vil indrømme det!)

23. januar 2014
af Christiane Vejlø
Foto: Pantherstock
Det her er da ret sjovt, tænker du, mens du taster en statusopdatering ind på Facebook. Umiddelbart efter opdaterer du skærmen for at se, om der allerede skulle være kommet et like eller to. Likes på sociale medier er både blevet en slags social valuta, som vi giver og får, og som vi venter på. Likes er faktisk så kraftfuldt et drug, at det ligefrem udløser en kemisk reaktion i vores hjerne

Danmark er det land i verden, hvor flest indbyggere er på Facebook. Er du ikke på Facebook, kan du risikere at føle dig udenfor til middagsselskaber, du går måske glip af det, alle snakker om i dag, og så risikerer du ikke at blive inviteret til fester og events, da den slags ofte foregår i Facebooks ”begivenheder”. Måske er det frygten for at gå glip af noget – FOMO (fear of missing out) – der gør, at de fleste af os er med. Hele 80 procent af danske kvinder bruger Facebook-mediet til at dele billeder og tanker og dyrke sociale relationer med kommentarer og hilsener. Det er kun lidt over halvdelen af danske mænd, som er med, så verdens største sociale medie er i høj grad kvindernes legeplads. Facebook er blevet både torvet, skolegården, caféen og kantinen, hvor vi sludrer, sladrer og holder øje med alle de andre. Men først og fremmest bliver vi set.

SES PÅ FACEBOOK!

Vi har som mennesker brug for at blive set, og det behov er en af de mest grundlæggende menneskelige drifter, fordi anerkendelsen af, at vi findes, netop er med til give os vores plads i verden og understrege, at vi hører til. Vi bliver simpelt hen gladere, når chefen lægger mærke til det læs, vi har trukket, når ekspedienten lytter til, hvad vi siger, og når kæresten af sig selv kommenterer en ny klipning.

LÆS OGSÅ: Sissel-Jo Gazan fandt kærligheden på Facebook

Nu er likes, delinger og kommentarer på sociale medier også en del af den daglige respons, som vi håber på og måske endda forventer. Med de sociale medier følger en kultur, hvor vi i højere grad end nogensinde udveksler anerkendelse.

KUNSTEN AT SKRIVE EN STATUSOPDATERING

At kunne skrive gode opdateringer og udvælge de bedste billeder er nærmest blevet en kunstform og noget, mange bruger rigtig meget tid på. Vi bliver små eksperter i, hvad der fungerer i vores egen målgruppe, hvad enten den består af et par hundrede kollegaer, venner og tidligere klassekammerater på Facebook eller tusindvis af followers på Twitter og Instagram.

Er det billeder af børnene? Statusopdateringer om dit humør? Eller måske en sjov observation, når du ser ”X Factor”, som giver likes blandt dine venner?

– De er de færreste, som kan sige sig helt fri for at holde øje med antallet af likes og kommentarer på de sociale medier, fortæller ekspert i sociale medier Morten Saxnæs.

– Hvis vi vælger at deltage aktivt, så køber vi også præmissen om, at en del af kommunikationen og udvekslingen foregår med likes. De fleste kender følelsen af at lægge, hvad man selv synes er en vældig vittig statusopdatering op – og så den derpå følgende skuffelse over, at den får færre likes, end vi lige gik og regnede med, siger Morten Saxnæs.

KRAMMESTOFFET

Hvis du har oplevet at få et lille selvtilfreds kick, varme håndflader og måske endda lidt hjertebanken, når dine venner kommenterer et billede eller skriver en sød hilsen, så er det ikke bare noget, du bilder dig selv ind. Din krop giver dig et skud af belønningsstoffet dopamin. Maratonløbere får det, når de rammer målet, sælgeren får det, når en handel går i hus, ludomanen får det, når rouletten ruller, og så får vi den alle sammen, når vennerne belønner os med Facebook-likes. Men kemien stopper ikke dér. Selve samværet og samtalen på sociale medier sætter også en anden kemisk reaktion i gang. Når vi ser billeder af dem, vi holder af, og når vi mærker fællesskabet og de bånd, vi har til andre, så viser forskning, at hjernen faktisk også får et skud af det stof, som ellers typisk rammer nyforelskede par og ammende kvinder. Stoffet hedder oxytocin, og det er med til at knytte os tættere til andre mennesker.

– Man kalder også oxytocin for krammestoffet, fordi det netop bliver udløst, når vi fysisk rører ved folk, vi godt kan lide. Men skærmen er tilsyneladende ingen hindring, siger Morten Saxnæs.

– På sociale medier er det interaktionen, bekræftelsen, fællesskabet og billederne fra vores venners liv, som frigiver de her stoffer, som både giver os varme følelser og også lyst til mere.

LÆS OGSÅ: Gamle flammer på Facebook - tør du?

BEDRE END SEX?

På Harvard-universitetet har forskere fundet ud af, at de nydelsescentre i hjernen, som normalt reagerer positivt i forbindelse med sex, stoffer og mad, også lyser op, når vi taler eller skriver ting om os selv. Vi får det simpelt hen rigtig rart af at dele episoder fra vores eget liv og tale om os selv på sociale medier. Det viser sig endda, at man ligefrem kan sige noget om, hvor meget tid en person bruger på Facebook, ved at kigge på aktiviteten i den del af hjernen. Er det område meget aktivt, ja, så er du nok også meget på Facebook.

Så hvis du gik rundt og troede, du godt kunne lide Facebook, så er det selvfølgelig ikke den tomme ramme, som Facebook jo egentlig er, der gør dig glad. Det er alt det, du selv propper derind. Det er tilfredsstillelsen ved at blive set, det er den varme følelse af at møde dem, du holder af, og så er det chancen for at tale om dig selv, der giver dig lyst til at logge på og tjekke – bare lige én gang til.

Læs også