Selvudvikling

Chefredaktøren: Velkommen til feminas køkken

Vi har samlet flere hundrede af vores bedste opskrifter i en eksklusiv kogebog, som vi håber bliver en ny klassiker i de danske kvinders køkken. En perfekt julegave til dine kære!

Mad er liv. Liv er kærlighed. Kærlighed er nærvær. Og her er dagens måltider helt centrale! For i en tid fyldt med travlhed og mobiltelefonens evindelige bip og blop er måltiderne noget af det sidste, vi har tilbage. Et helligt sted – et frirum – hvor vi er nærværende og SAMMEN om at nyde den gode, livgivende mad. Derfor har vi på femina altid sat en ære i at servere Danmarks bedste madopskrifter for vores læsere hver uge – og gør det fortsat. For mad går aldrig af mode. Vi vil altid være sultne efter mere inspiration, nye variationer af gamle opskrifter, lækre retter at forkæle vores gæster med, fristende lækkerier og hurtige løsninger til en travl tirsdag. 
 
På femina er vi stolte af at have kendt og inspireret kvinder gennem mere end 140 år. I de år er vi gået fra at være 100 procent husmødre til selvstændige, ligestillede individer (hurra for det!). Men én ting har ikke ændret sig: Der skal stadig mad på bordet – hver dag. Derfor har madopskrifter gennem alle årene været noget af det, vi har prioriteret højest i bladet – og derfor har vi valgt nu at samle flere hundrede af vores bedste opskrifter i en eksklusiv kogebog, som vi håber bliver en ny klassiker i de danske kvinders køkken. En perfekt julegave til dine kære! 
 
 
 
Velkommen til endnu et julet nummer af femina. Denne gang får du vores boligmagasin INDRET med – fyldt med gaveidéer og tips til dit hyggelige julehjem. Og som altid en lang række interessante interviews og inspiration til alle de kvinder, du er – i selve moderbladet. 
God fornøjelse og god appetit!
 
Camilla Kjems
Chefredaktør
 
FÅ ET SMUGKIG I UGENS FEMINA I GALLERIET HERUNDER

Læs mere om: