https://imgix.femina.dk/media/article/1650-camilla-kjems.jpg
Selvudvikling

Chefredaktøren: Sans verden – lev længere

20. april 2017
af Camilla Kjems
Netop nu ser vi en stigende tendens til, at det ikke længere er kontrol, der er et statussymbol, men netop det at kunne give slip og prioritere de ægte værdier i livet: Nærvær. Livskvalitet.
Mennesker, der læser bøger, lever længere (faktisk helt op til to år længere, hvis du læser 30 minutter om dagen eller mere) og er langt mere empatiske. Musik kan booste vores immunsystem og sænke vores stressniveau. Og kunst stimulerer hjernens lykkecenter, hvilket også er en af årsagerne til, at mange hospitaler indkorporerer kunst i deres indretning. Alligevel skæres der ned på kulturstøtten over hele linjen. Jeg undrer mig. For det er ikke bare tomme ord – der er rent faktisk solid forskning bag (læs mere i denne uges femina). Og mens vi pumper os med piller og bruger milliarder på at smertestille og symptombehandle, skærer vi ned på det, der er allermest livgivende af alt: Vores natur, vores sanselighed, vores livsglæde.
Vi lever i en verden, hvor vi kan kontrollere alt, måle alt, registrere alt, og vi er bange for det, vi ikke kan kontrollere. Vi har mistet evnen til at være impulsive. Til at overraske. Til at leve, mens vi gør det! Men paradoksalt nok ser vi netop nu også en stigende tendens til, at det ikke længere er kontrol, der er et statussymbol, men netop det at kunne give slip og prioritere de ægte værdier i livet: Nærvær. Livskvalitet. Og livsglæde. Vi skal tilbage til naturen. Tilbage til sanserne. Så ugens oprfordring herfra lyder: Slip kontrollen – lad dig rive med – og sans verden! Du kan starte lige her med dit femina. God fornøjelse. ”Life is what happens while you are busy making other plans” (John Lennon) Camilla Kjems Chefredaktør camilla.kjems@femina.dk FÅ ET SMUGKIG I UGENS FEMINA I GALLERIET HERUNDER

Læs også