https://imgix.femina.dk/media/article/1730-camilla.jpg
Selvudvikling

Chefredaktøren: Efterårets skønneste events

27. juli 2017
af Camilla Kjems
Tid til bare dig, rent velvære og ny inspiration? Lyder det fristende? Så kom med femina til Vild med Yoga eller feminadagen - boost din stil. Du kan læse meget mere om begge events i ugens blad
Nogle gange har man bare brug for et kærligt puf. Til at få gang i motionen igen. Til at få lidt ny inspiration til garderoben. Til at få energi til at indtage sensommeren og efteråret med stil og sprudlende humør. Personligt sørger jeg for altid at have en rejse eller en event i min kalender, så jeg har noget at se frem til. Det kan være en weekendtur med en veninde til et sommerhus eller en storby. En dag i spa med masser af selvforkælelse og mig-tid. Eller en billet til et godt foredrag eller et interessant arrangement. Alt sammen er med til at give mig den energi og kreativitet, der skal til, for at jeg trives i hverdagen, får holdt de sunde vaner ved lige og føler, jeg hele tiden udvider min horisont og booster min kreativitet. Intet kommer af sig selv – der må handles ...
Derfor glæder vi os også hvert år til at afholde vores events Vild med yoga og feminadagen: Boost din stil. Fælles for de to events er nemlig, at det er egenomsorg og selvforkælelse, der er i fokus. Tid til bare dig, rent velvære og ny inspiration. Alt sammen i en kærlig stemning og en ånd af fællesskab og sammenhold kvinder imellem. Jeg er selv både vild med yoga og mode og skønhed (forfængelighed er da det, der holder os i live!), så netop disse to events ligger mit hjerte særligt nær.
Du kan læse mere om Vild med yoga og feminadagen i denne uges femina. Håber at se dig derude! Camilla Kjems Chefredaktør camilla.kjems@femina.dk FÅ ET SMUGKIG I UGENS FEMINA I GALLERIET HERUNDER

Læs også