Brev til Renée: Skal jeg stille min affære et ultimatum?

Hej Renée Jeg har et problem, som jeg gerne vil have dit råd om. Jeg har gennem ca. et år haft en affære med min bedste ven. Han har desværre en kæreste, som han har haft i mange år. Vi har på den korte tid opbygget et venskab, der nærmest svarer til, at vi har kendt hinanden hele livet. Det er voldsomt, at man efter så kort tids venskab ikke kan forestille sig at leve uden hinanden. Det er ikke en følelse, jeg er alene om, men hans situation er selvfølgelig anderledes, idet han er i et forhold.

Vi har mange gange haft samtaler om, hvordan vi skal komme på ret køl igen. Han fortæller mig, at han ikke kan undvære mig, men stadig ikke vil såre sin kæreste. Vi har diskuteret, om han skal fortælle det til hende eller ej. Jeg har altid været meget imod. Han har ikke besluttet sig, og han har før luftet tanken om, at han ikke skal være sammen med hende for evigt, men han er tryghedsnarkoman og har nok vænnet sig til at leve det liv, han gør nu. Han er selvfølgelig rigtig glad for sin kæreste, men når jeg hører om deres forhold, virker det, som om de mere er venner, der bare bor sammen. Deres sexliv er heller ikke optimalt. Jeg har snakket meget med ham om det og forsøgt at forstå hele deres forhold. Hvis han er glad og lykkelig, vil jeg holde mig væk. Det er bare ikke det indtryk, jeg får. Jeg forstår nok bare ikke, at man kan have en affære, hvis man er glad for det, man har derhjemme? Jeg ville allerhelst give ham et ultimatum, så jeg kan komme videre i mit liv. Jeg har overhovedet ikke lyst til at undvære ham, men jeg vil ikke have en affære, og vi har forsøgt flere gange kun at holde det venskabeligt. Det er gået galt hver gang. Mit endelige problem er, at vi arbejder sammen og derfor ses rigtig tit. Jeg vil derfor have utrolig svært ved at lave et clean cut uden at skulle sige mit arbejde op. Jeg er rigtig glad for at være der, så det ville være endnu et stort tab. Har du et godt råd, du kan sende min vej? Er jeg nødt til at cutte alt, der har forbindelse til ham, for at få ”ro i mit sind”? Hilsen en ”veninde” LÆS OGSÅ: Min kommende mand har ført mig bag lyset Kære ”veninde” Du skriver, at du har en affære med din bedste ven, og den sætning skulle jeg faktisk lige tygge på. For stopper man på en måde ikke med at være bedste venner, det øjeblik man indleder en affære – eller kan de to forhold trives side om side? Der findes nok ikke noget entydigt svar på det spørgsmål, da verden og de mennesker, der befolker den, er og bliver mangfoldige. Men i dit tilfælde mudrer det i al fald tingene lidt sammen, synes jeg. For hvornår er I det ene, og hvornår er I det andet? Som du selv skriver, har I flere gange forsøgt kun at være venner, uden at det er lykkedes. Men det dilemma, du står i, er, at du faktisk ikke ønsker at have en affære med din bedste ven. Du ønsker tværtimod, at jeres venskab bliver til et kærlighedsforhold i stedet. Du skriver, at problemet er hans kæreste gennem 10 år, og at han er ”tryghedsnarkoman”. Hmm ... det er omtrent her, jeg kan mærke, at noget ikke er helt, som det skal være. Han har været sammen med sin kæreste i 10 år, ergo er han selvfølgelig glad for hende. Selvfølgelig er han også tryg, og det er en vane, men der må også være noget ud over det, der binder ham til hende. Sådan tænker jeg i hvert fald. Men uanset hvad har I to nu været sammen i et år, og I har mange gange talt om, hvilke muligheder der var for jer. At have en affære i et år er lang tid, synes jeg, og det tyder for mig på, at han ikke har intentioner om at forlade sin kæreste. Hvis han havde det, så tror jeg, han ville have gjort det nu. Når man først bliver forelsket, skal man lige se, hvad det er, men når der så er gået et par måneder, så ved man jo godt, om den person, man er blevet forelsket i, også er en person, man kan se sig selv sammen med over mange år. Eller hvad tænker du? Hvis din ven/elsker virkelig var sindssygt forelsket i dig og bare ville have dig, ville han så ikke have forladt den dér kedelige kæreste med den lidt halvdårlige sex for længe siden? Det har han ikke gjort. I stedet blæser han og har mel i munden på samme tid, og så står du dér på sidelinjen totalt forelsket, kan ikke se dig selv uden ham, ser ham hver dag på arbejde osv. Han får spænding i sit liv og går bagefter hjem til alt det trygge uden at have sat noget på spil for alvor, mens du oplever at blive langsomt mere ulykkelig, fordi du mærker, at han ikke gør det, han burde, nemlig at være ærlig, stå ved jeres kærlighed, slå op med sin kæreste og tage konsekvensen af de følelser, der er mellem jer! – hvis altså de er der fra hans side? Og det er jo det store spørgsmål: Mener han det, han siger til dig, når I er tætte sammen? Din intuition er at sætte ham stolen for døren, og søde dig – det synes jeg faktisk, du skal gøre. Følg din mavefornemmelse! Også selv om du véd, det vil være smertefuldt, hvis han ikke tager den beslutning, du længes efter. Og ja, det vil blive besværligt, at I arbejder sammen, men i det mindste vil du få en afklaring, og det tror jeg, du må trænge til efter et helt års flirten og hemmelige stævnemøder? Kærlig hilsen Renée Cand. psych. Renée Toft Simonsen giver hver uge gode råd og kærlige indspark til læserne. Du kan spørge hende om alt, hvad der hører kvindelivet til. Skriv til femina, Havneholmen 33, 1561 Kbh. V, og mærk kuverten ”Kære Renée”. Eller send en e-mail til renee@femina.dk. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte de breve, der bringes i bladet. Alle, der skriver til Renée, får svar, uanset om spørgsmålet bruges i bladet eller ej. Meget mere Renée Her kan du finde tidligere svar og klummer fra Renée. Så tumler du lige nu med et parforhold, der halter, eller en teenager, der ikke trives, eller lignende, så find et godt råd, der måske kan hjælpe dig videre. Følg også femina på Facebook, hvor du altid er velkommen til at komme med din mening om artiklerne i bladet, eller andre ting, du finder aktuelt at debattere.