Brev til Renée: Skal jeg gå tilbage til manden, der forlod mig?

Kære Renée

Jeg er 41 år og er for nylig blevet single efter et forhold på to år.

Jeg har en søn på 19 år, og min eks har en datter på 11.

Vi havde en fantastisk start på vores forhold, og jeg følte, det var manden i mit liv. Allerede efter otte-ni måneder begyndte vores udfordringer.

Han mistede lysten til sex, og der gik længere og længere tid imellem.

Jeg prøvede at snakke med ham om det, og han startede til psykolog – med til den historie hører, at han som barn har oplevet omsorgssvigt fra sine forældre.

Han stoppede hos psykolog efter nogle gange, fordi han havde svært ved at åbne sig og ikke følte, at det hjalp ham.

Vi fortsatte sammen, jeg tog sommetider initiativ til sex, men kunne mærke, at han ikke var samme sted som mig. Det gjorde det sværere og sværere at tage initiativ, for jeg var bange for at blive afvist. Vi kyssede, krammede og lå også i ske.

På et tidspunkt foreslog jeg at flytte sammen, men han afviste mig og sagde, at det kunne han ikke på pga. sin datter.

Han havde dårlig samvittighed over, at hun var blevet skilsmissebarn, og han ville ikke lave mere om på hendes hverdag.

Han havde hende hver anden uge. Jeg syntes, det var en hård præmis, han lagde for vores forhold, men jeg tilpassede mig situationen.

Det arbejde, han har nu, kræver rigtig meget af ham.

De uger, han har sin datter, bruger han meget tid med hende, hvilket har gjort, at vi ikke har kunnet være så meget sammen.

Jeg har ofte følt, at jeg måtte tilpasse mig hans liv. Det var frustrerende, og jeg snakkede med ham om det.

Han kunne finde på at sige, at der bliver hevet i ham fra alle fronter – hans arbejde, hans datter, mig og hans venner, men at han ikke kunne levere på alle fronter.

I den sidste snak, vi havde, gjorde han det forbi. Han kunne ikke ændre på de ting, som fyldte i vores forhold.

Jeg ville virkelig gerne arbejde på det, men det ville han ikke. Han syntes, jeg fortjente mere og bedre.

Det er sindssygt hårdt, og jeg savner ham og ønsker at tage kontakt til ham for at se, om vi kan finde sammen igen. Er det dumt?

Og giver det mening, når han har truffet en beslutning om, at det var mig, der skulle ud af hans ligning?

Jeg håber, at du kan hjælpe mig lidt på vej i den retning, som vil være god for mig.

Mvh. En forladt kvinde

Kære forladte kvinde

Det er altid ulykkeligt at blive forladt. Den måde, vi hver især reagerer på, er forskellig, men substansen er den samme.

Vi føler os meget ofte afviste og utilstrækkelige i situationen, og den følelse kan være noget nær ubærlig. Din kæreste har slået op, og nu er din impuls at opsøge ham, så I igen kan finde sammen.

Er det en god idé? Det spørgsmål kan jeg naturligvis ikke besvare, for der ligger så mange nuancer i et brud, at kun du vil kunne afgøre, om der kunne komme noget ud af at tage kontakt.

Jeg kan dog forsøge at analysere lidt på de ting, du skriver. Jeg synes ikke umiddelbart at kunne spore nogen grund til, at du skulle genoptage kontakten til din ekskæreste.

Hvad er det i grunden, du savner? I var sammen i lidt over to år, men det begyndte allerede at blive vanskeligt efter otte-ni måneder, hvor din kæreste mistede lysten til sex.

Efter det begyndte han til psykolog, men stoppede kort efter igen, fordi han havde svært ved at åbne sig.

Jeg tænker, hvorfor pokker du vil tilbage til en kæreste, der for det første ikke har lyst til at have sex med dig og for det andet ikke er villig til at arbejde med udfordringen længe nok til, at der kommer en eller anden form for løsning på det.

Når man er kærester, er de eneste, man kan dyrke sex med, jo hinanden.

Set i det lys har vi næsten pligt til at få et sexliv til at fungere – medmindre det er noget, den anden part slet ikke vil, og man inden for forholdet kan aftale, at den part, der har et seksuelt behov, kan søge det tilfredsstillet andre steder.

Det er ikke min opfattelse, at sådan noget kunne fungere for dig, men måske tager jeg fejl?

Hvis det er rigtigt, at du ikke ville kunne søge seksuel tilfredsstillelse andre steder end hos din kæreste, så er alternativet jo, at du må undvære sex i dit forhold.

Ville du være parat til det? At reflektere over det spørgsmål kunne måske hjælpe dig med at træffe en beslutning om, hvorvidt du skal genoptage kontakten til din ekskæreste.

Hvis vi ser bort fra de seksuelle udfordringer, du og din ekskæreste havde, så ser det stadig ikke ud til at være et særlig perfekt forhold for dig. Din kæreste har en datter på 11 år, og fordi han har det, vil han ikke flytte sammen med mig.

Det har frustreret dig, fordi det lader til, at du kommer et godt stykke nede på hans prioriteringsliste.

I hvert fald kommer du efter hans datter og hans arbejde, hvilket gør, at I faktisk ikke har haft så meget tid sammen, som du ønsker. Sidst, men ikke mindst fandt han det stressende, at du havde behov for samvær, nærhed og forbundethed. Egentlig var det derfor, han gjorde det forbi mellem jer.

Derfor kan jeg ikke lade være med at tænke på, hvad det er, der har forandret sig for dig, siden du nu overvejer at genoptage kontakten?

At du savner ham, forstår jeg fuldt ud. Det er dejligt at have en kæreste, men måske er det savn, du oplever, ikke så meget rettet mod ham som mod det at have en kæreste?

Er det mon sådan for dig, at du har tænkt meget over det, og han ER den eneste ene, og derfor er du nu villig til at gå ind i et forhold med ham, hvor det er ham, der sætter rammerne, og hvor I kun er sammen, når han ikke har sin datter eller arbejder ekstra?

Jeg tænker, at din kæreste nok ikke har tænkt sig at lave forandringer i sit liv.

Det har han både sagt og vist ved at gøre det forbi med dig – så derfor vil det at gå tilbage til ham ganske givet indebære, at jeres forhold bliver, som det var før.

Det er det, der passer ham og hans liv – og spørgsmålet er, om du er klar til det? Jeg håber, at mine refleksioner kan hjælpe dig med at blive mere afklaret.

Kærlig hilsen Renée

Cand. psych. Renée Toft Simonsen giver hver uge gode råd og kærlige indspark til læserne. Du kan spørge hende om alt, hvad der hører kvindelivet til. Skriv til femina, Havneholmen 33, 1561 Kbh. V, og mærk kuverten ”Kære Renée”. Eller send en e-mail til renee@femina.dk. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte de breve, der bringes i bladet. Alle, der skriver til Renée, får svar, uanset om spørgsmålet bruges i bladet eller ej.

MEGET MERE RENÉE

Her kan du finde tidligere svar og klummer fra Renée. Så tumler du lige nu med et parforhold, der halter, eller en teenager, der ikke trives, eller lignende, så find et godt råd, der måske kan hjælpe dig videre.

Følg også femina på Facebook, hvor du altid er velkommen til at komme med din mening om artiklerne i bladet eller andre ting, du finder aktuelt at debattere.