Ensom sociale medier
Selvudvikling

Bliver du ensom af de sociale medier?

Så længe du har strøm på telefonen, er du ikke mere end et par klik væk fra dit netværk. Alligevel føler mange af os sommetider ensomme.

Føler du dig ensom, når du har brugt de sociale medier?

Der er fantastisk mange muligheder ved de sociale medier. Vi kan både holde kontakten til venner og bekendte, vi kan komme i kontakt med en masse, vi ikke kender i forvejen, og vi kan finde mennesker, der har de samme interesser som os selv.

– Men man kan sagtens være en del af et fællesskab og føle sig ensom alligevel. Engang blev vi skærmet af vores mødre, men som voksne står vi på nøgen mark og skal selv sørge for at danne relationer. Før i tiden havde vi fast arbejde, fast familietilknytning og fast struktur, siger fremtidsforsker Anne-Marie Dahl. 

I dag udskifter vi alt – jobs og partnere. Vi har en kæmpe frihed til at vælge vores liv, men vi har ikke de sikre holdepunkter. Det giver en større risiko for ensomhed, som fællesskaberne på Facebook ikke kan erstatte. Følelsen af tilknytning kommer over længere tid og af at vide, at du har nogle mennesker, du kan regne med.

Et pres om at være perfekt

Den tilknytning kan de sociale medier ikke erstatte. Tværtimod er der noget, der tyder på, at de i stedet kan forstærke ensomhedsfølelsen inde i os.

– Vi deler for at virke succesfulde, og medierne bugner af fantastiske billeder af sjove fester og folk, der ser bedre ud end dig, er bedre til at løbe, bedre til at spise glutenfrit. Hvis du på samme tid sidder og føler dig lidt ensom og kikset, kan en perfektionsverden virke modsat. Du føler, at det kun er dig, der sidder alene lørdag aften med et skodprogram kørende i fjernsynet og en pose Matador Mix.

LÆS OGSÅ: Ensom? Næh - ikke mig! Eller ...

De sociale medier virker som belønning for hjernen

Imran Rashid er læge og forfatter til bogen ”SLUK: Kunsten at overleve i en digital verden”, som sammenfatter forskning om menneskehjernen i relation til sociale medier. Og ifølge ham skal vi se på hjernens belønningsstof, dopamin, for at forstå, hvordan de sociale medier kan gøre os ensomme.

Når vi rækker ud efter vores telefoner og ser notifikationerne poppe op, styrkes vores følelse af velvære, fordi dopaminniveauet hæves. Men vi mennesker er ikke skabt til den hyppighed eller mængde af dopamin, som vi kan få gennem vores smartphones. Og derfor kan medierne faktisk ende med at gøre os ensomme.

– Vi har vænnet vores hjerner til at få dopamin on demand ved at stikke hånden ned i lommen, trække telefonen frem, køre vores fingre gennem specifikke mønstre, den ene, den anden og den tredje app for at tjekke noget nyt og føle os godt tilpas, siger han. Men der er et problem, og man kan sammenligne det lidt med at føle sult. Vi begynder at kommunikere med mennesker på en måde, der gør, at vi får trigget hormonerne som følge af interaktionen. Hvis man er sulten, kan man kortvarigt fjerne følelsen ved at drikke noget kaffe eller spise noget sukker. Men på længere sigt bliver du nødt til at spise rigtig mad, før din krop bliver mæt. På samme måde bliver du også nødt til at have rigtig kontakt til andre mennesker, før dine basale kropslige behov for menneskeligt nærvær dækkes, siger Imran Rashid.

LÆS OGSÅ: Monofobia: Har du svært ved at være alene?

Som at tisse i bukserne

Derfor er der også mange af os, som efter at have brugt de sociale medier faktisk oplever at komme i dårligt humør.

– Vi tror, at vi får det, vi har brug for. Der er hele tiden noget nyt, og der er bonus hver gang. I konkurrence med det interessante er hverdagen grå og kedelig. Det svarer til mentalt at være til fest hver dag. Hverdagen er svær at forholde sig til, fordi kontrasten er så stor. Det skaber en tomhedsfølelse, fordi man ikke får den dopamin, man er vant til, siger Imran Rashid.

Men det er dog muligt for os at ændre på – hvis vi er opmærksomme på det.

– En stor del af det, der er sket, er en konsekvens af en ubevidst adfærd. Jeg vil gerne skabe en større bevidsthed om de ting, der foregår. Det kræver, at man lærer sin hjerne at finde belønningerne andre steder. Man skal sørge for at lære at finde glæde i hverdagen og de små, simple ting, der omgiver os i den, slutter Imran Rashid. 

Læs mere om: