Anne Sophia Hermansen: Husk at ROSE dem, der tør

For et par år siden besluttede jeg mig for, at jeg mindst en gang om ugen ville skrive til et menneske og rose vedkommende. Det kunne være en forfatter, der havde skrevet en vigtig bog, eller en debattør, som havde udvist mod i den offentlige debat. En kunstner, skuespiller, politiker eller direktør – en, der havde gjort noget bemærkelsesværdigt. Min oplevelse er, at vi ikke er særligt gode til at rose hinanden her i Danmark, og jeg ved selv, hvor latterligt glad jeg bliver for at høre noget pænt.

Jeg gør det stadig, og jeg gør det overvejende til kvinder. Beklager, hvis jeg lyder sexistisk, men jeg synes, vi mangler kvinder i offentligheden og på fremtrædende poster, og jeg vil gerne, hvis jeg kan, være med til at klappe dem frem. Så må mændene klare sig selv (undtagen dem, der er lækre og spændende, men det er en anden sag).

En af de første, jeg spontant skrev til, er forfatter og hedder Anna Skyggebjerg. Hun har skrevet en usædvanlig fin bog, der hedder “Kærlig hilsen Anna” og rummer kloge og ærlige svar på livets store spørgsmål fra en, der har prøvet lidt af hvert. Hvad enten hun får spørgsmål om sorg eller kvaler med kærligheden, børn eller alder, så lægger hun lidt af sin sjæl i svaret. Da jeg læste den, følte jeg mig vildt beriget og skyndte mig at sende hende en tak. En tak for, at hun havde været så generøs med sig selv.

Efterfølgende har jeg skrevet til en række mennesker, som havde inspireret mig eller været midt i en shitstorm. Har man selv prøvet det, så ved man, at der kan ligge virkelig meget lort på ens hoved, og at det er rart at blive strøget lidt over kinden.

LÆS OGSÅ: Anne Sophia Hermansen: Det oplevede jeg på Tinder

Her på det seneste er jeg blevet mere opmærksom på at rose yngre kvinder, som jeg mener har talent. En af dem er Amalie Langballe. Jeg faldt tilfældigt over en af hendes klummer fra Information. Den hedder “Tør ikke røv i den, du dater” og handler om en mand, som hun har sendt et billede af sine bare bryster til – uden at få svar. Med stort sprogligt talent beskriver hun den degenererede datingkultur, der lader sms’er forblive ubesvarede og det tarvelige i sådan at lade bryster blafre i vinden. Hendes klumme i Information er en alternativ måde at afkræve et svar på: “Kære Niko, jeg skriver til dig her, fordi jeg ved, at du læser klummen, før du reagerer på min sms-besked fra i lørdags. Sådan er caffe latte-København ligesom blevet. Det er vigtigere at vide, hvem der vræler i Information, end at passe fårene i dating-folden.” Jeg kunne ikke lade være med at grine og sendte også hende en fanmail.

Når jeg ser på, hvem det er, jeg roser, er det overvejende kvinder, der sætter sig selv på spil. Som er generøse med sig selv, viser deres sårbarhed, står ved sig selv, får nogle stryg og rejser sig igen. Jeg synes, vi er alt for gavmilde med vores kritik af hinanden og for nærige med vores komplimenter. Lidt underligt, når vi ved fra os selv, hvor skønt det er at få et anerkendende klap på skulderen, og hvor svært det kan være at fortælle om personlig fiasko.

Hvis vi bliver bedre til at heppe på dem, der tager chancer, vil vi måske også se flere, der tør vise deres liv fra alle sider og ikke kun den pæne. Jeg er personligt træt af at se på retoucherede og glittede liv. Af at se på instagrammet perfektion på Facebook, på smukke børn, der aldrig spiser grimt, og på silkeskjorter, der altid er helt nye og rene.

For mit eget liv ser ikke sådan ud. Jeg har også for travlt med at leve det. Med at elske og ryge på kærlighedsrøven og med at bære over med, at jeg har fået rosédeller på maven og vist også festryger lidt for meget – i hverdagen. Det er jeg begyndt at skrive om på Facebook, og jeg har aldrig før fået så megen kærlig respons. Måske er det karma, eller måske er det bare sådan, at realisme er det nye sort. Jeg krydser fingre for begge dele og roser dem, der stiller sig frem med krøllet skjorte og viser de ar frem, som kommer af at kæmpe for noget.

Har du lyst til at skrive et indlæg om, hvad der optager dig, så send os mellem 300 og 500 ord på redaktionen@femina.dk

Læs andres indlæg og få mere info på femina.dk/fraenlæser