Kvinde lider af angst.
Angst

Angst: Sådan genkender du den

Angst er efterhånden blevet en så almindelig diagnose, at den betegnes som en folkesygdom, og faktisk er vi kvinder dem, der rammes oftest. Men hvad vil det egentlig sige at have angst? Og hvad stiller man op, hvis man mærker symptomerne? Vi har spurgt psykolog Pia Callesen.

Har du selv oplevet angst, eller kender du en, der har? Så er det ikke så mærkeligt, for angst er en af de mest almindelige psykiske sygdomme i Danmark. Faktisk så almindelig, at hver fjerde eller femte af os oplever det i løbet af livet. Særligt vi kvinder rammes af angsten. Ifølge en rapport fra Sundhedsstyrelsen fra 2015 lever knap 84.000 kvinder i Danmark med angst, mens det gælder for ca. 52.000 mænd. Man ved ikke præcis, hvorfor kvinder er overrepræsenteret i statistikken. Pia Callesen, der er psykolog med speciale i angstlidelser og klinikchef hos Cektos, peger på flere mulige forklaringer.

- Nogle mener, at det stammer fra urtiden, fordi kvinderne var mere på vagt og skulle holde øje med børnene, der rendte rundt. Så det er måske indbygget, at vi er mere opmærksomme på farer omkring os – og det kan jo godt holde liv i angsten.

Pia Callesen påpeger dog også, at mænd generelt går sjældnere til lægen end kvinder, og at der måske netop derfor er færre mænd, der får stillet diagnosen.

Alle oplever angst

Vi oplever alle sammen angst ind i mellem, ligesom vi alle kender til glæde og tristhed. Men hvad vil det egentlig sige at lide af angst? Ifølge Pia Callesen kan angsten have forskellige sværhedsgrader, men hvis der er tale om en angstdiagnose, er angsten invaliderende for ens hverdag. Her kan angsten fylde så meget, at det går ud over arbejdet eller de sociale relationer. 

Det er vigtigt at skelne mellem frygt og angst. Følelsen af frygt er almindelig og naturlig. Den kan hurtigt opstå, hvis man f.eks. ser en slange, og det er en – langt hen ad vejen – ret praktisk del af kroppens alarmberedskab. Men når kroppen pludselig begynder at alarmere os, selv når der ikke er reel fare på færde, bliver det problematisk.

 

LÆS OGSÅ: Anne Lise Marstrand-Jørgensen: Angst er værst, når man er bange for den

Angst for angsten

De klassiske symptomer på angst er hedeture, gummiben, hjertebanken, og at man hyperventilerer. I virkeligheden er det de samme symptomer, som hvis man udsættes for ”rigtig” fare – hvis man f.eks. som et tænkt eksempel jagtes af en løve.

- Det kan jo være meget skræmmende, specielt hvis der ikke står en løve foran en. Så kan man godt tænke: ”Hvad sker der med mig? Er jeg ved at få en blodprop?” Angsten i sig selv er det, de fleste med angst er bange for – altså at angstsymptomerne skal give dem et hjerteanfald eller få dem til at dø eller falde om og besvime eller blive sindssyg. Så kører det i ring, og man hælder bare mere benzin på bålet. Det er angsten for angsten – og den er urealistisk, siger Pia Callesen.

Der findes flere forskellige former for angst, bl.a. panikangst, generaliseret angst og fobier. Panikangst er angstanfald af voldsom frygt og ubehag, som opstår ud af det blå. Lider man af fobier, oplever man angst i bestemte og afgrænsede situationer – det kan f.eks. være angst for edderkopper eller lukkede rum. Mange med fobier prøver derfor at undgå disse situationer for at mindske angsten. Generaliseret angst er hele tiden til stede, men svinger i styrke, og den angste person er næsten konstant bekymret over frygtelige ting, der kan ske.

Bekymringer skaber angst

Særligt folk, der gør sig mange bekymringer, kan være i farezonen for at få angst.

- Ligesom man før troede, at pessimister blev deprimerede, og optimister ikke blev det, troede man også, at dem, der fik angst, var dem, der havde mange katastrofetanker og så verden som farlig. Men det er det faktisk ikke. Det er mere dem, der bekymrer sig om det. Man kan godt være rimelig pessimistisk uden at blive deprimeret af det, hvis man ikke grubler så meget over sin pessimisme. Det er selve grublerierne, processen og den der dvælen, som egentlig skaber symptomerne, mere end det er indholdet af bekymringerne, forklarer Pia Callesen.

- Vi hører jo hele tiden om, at stress er farligt, og at man kan dø af stress. Og lige pludselig kan man godt tænke: ”Jeg går sgu og er lidt stresset”. Man har måske bekymret sig om et eller andet – sit barn, der ikke kan finde ud af det i skolen – og kan godt mærke, at man er lidt småstresset over det, og så læser man i avisen: ”Stress er farligt! Du kan dø af stress. Syv procent af danskerne dør af stress”. Og så bliver man rigtig bange og tænker: ”Jeg må hellere styre mine bekymringer, men det kan jeg jo ikke, så længe mit barn ikke har det godt i skolen.” Man tror ikke, man kan reducere bekymringerne, og så er man ligesom fanget med en tikkende bombe indeni. Det er sådan, det kan starte.

 

Køb abonnement på Psykologi her >

Angst er ikke farligt

Men det er ifølge Pia Callesen vigtigt at forstå, at det rent faktisk ikke er farligt at have angst. Det er dog lig med rigtig dårlig livskvalitet, og det er ikke meningen, at man skal have det så dårligt.

- Man dør ikke af det, men man får det rigtig skidt. Man mister sin livskvalitet, man kan ikke gøre ting, og man bliver hæmmet, fordi den begrænser en og giver en masse unødvendige symptomer. Det er ikke skadeligt, det er bare rigtig skidt, og det er unødvendigt at have det så skidt. Men man kan ikke dø af følelser – heller ikke mange, stærke følelser, understreger Pia Callesen.

Alligevel er det selvfølgelig vigtigt, at man gør noget ved det, hvis man oplever symptomer på angst. Forskellige former for psykoterapi har god effekt mod angsttilstande, ligesom det er vigtigt med samtalebehandling med information om tilstanden. Terapien går ud på at finde frem til de uhensigtsmæssige tankemønstre og forsøge at lave om på dem. Fobier kan behandles ved gradvis at udsætte den angste for det, hun er bange for.

Flyt fokus

Mange har også glæde af at lære forskellige teknikker til at håndtere angsten, når den rammer. Men spørger man Pia Callesen, er det ikke en god idé at begynde på hverken åndedrætsøvelser eller meditation.

- Min oplevelse er, at mange af de teknikker, vi tidligere brugte meget, på en eller anden måde gav bagslag. Folk begyndte at bruge dem lidt for aktivt, de gik og prikkede på sig selv, lavede åndedrætsøvelser og mediterede, og det blev faktisk lidt stressende for dem, fordi de skulle gøre alle de her ting for at håndtere angsten. Det skabte nye bekymringer – ”Får jeg nu mediteret nok? Får jeg nu også trukket vejret ordentligt?”

I stedet råder Pia Callesen til, at man forsøger at skifte fokus.

- Man skal hellere lade det være og give opmærksomhed til den ydre verden. Hvis ikke angsten var der, ville du i forvejen have fokus på, hvad sker der omkring dig. Prøv at zoome ind og lad være at give angsten og kroppen så meget opmærksomhed. Hvis du begynder på åndedrætsøvelser, at tælle til 10 eller trække vejret i firkant, giver du din krop enormt meget opmærksomhed, og så kommer der nye symptomer, som du så kan blive bekymret over.

 

LÆS OGSÅ: Angst: Sådan skelner du mellem sund og usund angst

Du kan godt styre bekymringerne

- Det, vi hjælper folk med på klinikken, er først og fremmest at lære dem, at de KAN styre deres bekymringer, uanset hvad de har af symptomer, og hvad der sker i deres liv. Det er ret væsentligt for folk at opdage. Bagefter lærer vi dem, at det ikke er farligt at bekymre sig. Vi beder folk om at gå amok i bekymringer, så de opdager, at de ikke falder om, og der ikke sker noget.

Udsigterne til at blive angstfri afhænger af hvilken form for angst, der er tale om, og i hvor svær en grad, man er ramt. Generaliseret angst vil man ofte leve med gennem hele livet, men med gode og dårlige perioder. Mange, der lider af panikangst, kan blive fuldstændigt raske, hvis de får behandling – f.eks. kognitiv terapi og evt. med antidepressiv medicin. Nogle fobier er der gode chancer for at blive fri for ved behandling, mens andre ofte vil være tilbagevendende.

- Så længe vi er i live, vil der være følelser, så du bliver aldrig fri for den umiddelbare trigger. Man bliver altid ramt af livets katastrofetanker – sådan er det, det er uundgåeligt. Men hvis ikke du går i gang med at bekymre dig om den tanke, så vil den ikke vare så længe, så det bliver til angst. Så vil du kunne lære at styre, at den kun bliver til en kortvarig rislen ned af ryggen, siger Pia Callesen.

De typiske symptomer på angst

- Rysten

- Svedudbrud

- Hjertebanken

- Brystsmerter

- Svimmelhed

- Åndenød

Kilde: Sundhed.dk

Læs mere om: