Annonce
Økonomi

Bliv chef over dine egne penge

Der er ikke noget så skønt som følelsen af penge på kistebunden – og endnu mere af, at de penge står og vokser. Alligevel går hver femte kvinde glip af muligheden – fordi vi ikke får snakket med vores bankrådgiver. Sådan en snak kan der nemlig være penge i …

Når håret skal klippes, går vi til frisøren, og når toilettet stopper, ringer vi til vvs’eren. Vi går til dem, som er eksperter på deres felt, når vi har brug for den bedste løsning. Hvorfor så ikke også gøre det, når det gælder vores økonomi?

Desværre viser en undersøgelse fra analyseinstituttet YouGov, at hver femte kvinde helt undgår at række ud efter bankrådgiveren, der ellers sidder klar til at rådgive netop dig som kunde om, hvordan du f.eks. bedst investerer din opsparing, så du får endnu mere ud af den i det lange løb. Og hver tredje kvinde i Danmark er i dialog med sin bankrådgiver mindre end en gang om året. Det er en skam, fordi vi kvinder går glip af en bedre økonomi.

– Pension er en god måde at optimere din økonomi på, fordi du beholder en større del af afkastet. Det er en rigtig god følelse at kunne hjælpe kunden med at sætte det i system og få formuen til at vokse, fortæller rådgiver i Nordea Michella Brønd Måhrbeck.

En anden mulighed for at få sine penge til at yngle er ved at investere i aktier og obligationer. Alle offentliggjorte undersøgelser viser, at professionelle økonomiske rådgivere er bedre til at få penge til at yngle, end vi er som privatpersoner. Bankens investeringsfolk sidder trods alt og kigger på de internationale markeder i hele verden hver dag, og de har som professionelle adgang til analyser, længe før medierne i Danmark omsætter et lands økonomiske udvikling til fængende overskrifter. Bankens rådgivere er konstant opdateret på, hvornår børsnoterede virksomheder aflægger deres års- og kvartalsregnskaber – ned til klokkeslæt.
 
Mens vi andre har travlt med at passe vores arbejde eller tænke på aftensmaden og planlægge weekenden, holder banken øje med vores penge.
– Nogle mennesker synes dog også, at det er sjovt og spændende selv at handle med aktier og obligationer – og det er fint, hvis man har tiden til det og orker at følge med i, hvad der sker i verden. Mens andre overlader det til bankens investeringseksperter og bare selv følger med via netbank, siger Michella Brønd Måhrbeck.
 
Så der er masser af plads til at indrette dig, som det passer dig og dit liv bedst – men der er ingen grund til at gå glip af muligheden for at få en sundere økonomi, som i længden giver mere plads til at realisere de store drømme om sommerhus og mere tid med familien.
 

Det sker der med dine 100.000 kr...

• MED investering: Hvis du for tre år siden investerede 100.000 kr. med Nordea Invest Basis 2 ville du i dag have ca. 110.000 kr. efter skat og omkostninger. Den præcise skat afhænger af den enkeltes forhold.
• UDEN investering: Hvis du i stedet havde ladet pengene stå på en konto uden rente, ville der stadig kun stå 100.000 kr. Derudover skal du huske, at inflationen løbende æder af din opsparing og dermed gør pengene mindre værd.

Rådgiverens bedste investeringstips

1. Medmindre du selv har helt styr på investeringer, så få hjælp hos din rådgiver – også til at kortlægge din risikoprofil. Og husk, at banken kan styre det hele for dig. Dine penge er i trygge hænder hos vores investeringseksperter.
2. Spred din risiko bedst muligt med både aktier og obligationer, f.eks. via investeringsforeninger. På den måde får du det mest stabile afkast.
3. Vær tro mod din investeringsprofil. Vid, at det vil gå ned i perioder, og gå ikke i panik. Det går altid op på den lange bane.