https://imgix.femina.dk/media/66564bb274e54aff8341c4de80795cbd.jpg
Stil

Trin-for-trin-guide til scrapbooking

2. maj 2012
af Mona Gry Kvist
Måske har du hørt om scrapbooking før – i hvert fald er det en hobby med stigende popularitet. Vil du selv i gang med at scrappe, så får du her en trin-for-trin-guide til en fin bog til babys første år

Scrapbooking stammer oprindeligt stammer fra USA, hvor en husmor fra Utah i begyndelsen af 80´erne udstillede de 50 scrapbøger, hun havde lavet gennem tiderne med billeder af sin familie. I dag er scrapbooking USA´s 3. største hobby og har bredt sig til mange andre lande.

Scrapbooking er i sin simpleste form en gammeldags scrap-bog, hvor man i en bog limer billeder fra ferieture, avisartikler, billetter fra familieudflugter m.v. I dag er scrapbooking blevet en hobby, hvor man ved hjælp af farverigt papir, indrammer billeder fra hverdagens højdepunkter eller de små sjove historier og oplevelser.

https://imgix.femina.dk/legacy/media/8a991b77b62a4507bd4e0d0624c38a2b.jpg

FEMINA har fået Mona Gry Kvist, der har scrappet i knapt fem år til vise trin-for-trin, hvordan man kommer i gang med at scrappe.

- Jeg arvede en lang række gamle billeder fra min far og hans familie. Mange af billederne var der desværre ikke sat navne eller datoer på, hvilket jeg syntes var ærgerligt, da billederne mistede meget værdi på dette grundlag. Da jeg på et tidspunkt så en artikel i et katalog fra Panduro, så jeg mit "kald", siger Mona Gry.

Siden er det blevet til tre bryllupsscrapbøger brugt som gave, en "Barnets bog", en slægtsbog og adskillige bøger med sider, historier og oplevelser fra Mona Grys hverdag. Derudover har det også udviklet sig til mange minialbums, kort, æsker, billeder, værtindegaver m.m.

- For mig er scrapbooking en hobby, der hjælper mig med at stresse af efter en travl hverdag. Samtidig er det en hobby, der giver mig en fantastisk arv at give videre til mine efterkommere i form af min og mine forfædres historie. Scrapbooking har også givet mig mange nye kontakter i form af andre ligesindede, der mødes, hvad enten det er privat eller til store conventions, for at scrappe og hygge. Kort fortalt en hobby, der efterhånden er en SÅ stor del af mig, at jeg ikke kunne undvære den, siger hun.

Du kan læse mere om Mona Gry og hendes scrapbooking på hendes blog gryksverden.dk

Læs også