Annonce
Tips & idéer

Idé: Indret et hyggehjørne derhjemme

Skab et lille hyggeligt hjørne derhjemme med plads til det, du elsker mest at gøre. Vi har nogle tips til, hvordan du kan indrette dit helt eget hyggehjørne.

Hvis du har plads derhjemme, så kan det være ret fantastisk at indrette en lille hyggekrog. Indret hjørnet med plads til det, du allermest elsker at lave. På den måde bliver din hyggekrog dit eget lille helle, hvor du kan lade op og give plads til den, du er. Det kan for eksempel være et hjørne i stuen eller alrummet (eller måske endda soveværelset) dedikeret til at læse, strikke, male, meditere eller noget helt femte.

Definér dit hyggehjørne

Når du skal indrette et hjørne af et rum til forbybelse eller afslapning, skal der nogle møbler til, der kan definere det hjørne. Hvis du ikke har plads til en kæmpe flyder, kan en lænestol, en gyngestol eller en smuk bænk være et rigtig godt alternativ.

Her har vi brugt et par ikoniske møbelklassikere, nemlig gyngestolen og bænken fra Børge Mogensens J52-serie hos FDB Møbler. Læs mere om møblerne her

Vis din personlighed

Hyggehjørnet skal nok ikke kun bruges til ét formål, men måske kan du alligevel definere et hovedformål? Det kan gøre det nemmere at indrette. Har du fx brug for bordplads – eller kan det klares med et lille sidebord eller en hylde? Lad din hobby (eller dit afslapningsbehov) definere indretningen – og brug den som dekorative indslag i hyggekrogen.

Hvis du fx strikker, så indret dig med en gyngestol, god belysning over den, lidt ekstra hyggebelysning, en kurv til de strikkesager, du er i gang med, og – hvis du har plads – bogkasser med flotte garnnøgler.

Farver

Du kan gøre rigtig meget med farver. Markér fx hyggehjørnet i stuen ved at male væggen en smuk farve lige der, og vælg møbler i materialer og farver, der gør dig glad. Det her er dit hjørne! Selv hvis du generelt bor enkelt og stilrent, kan det være effektfuldt at ”sprælle” lidt med farverne i et enkelt hjørne.

Tekstiler

Det er helt sikkert ikke første gang, du hører det, men det gør det ikke mindre sandt: Tekstiler er geniale, når der skal skabes hygge og personlighed. Og så kan de nemt skiftes ud, når du trænger til ny stil i dit hjørne, eller når årstiderne skifter. Her til vinter er det fx fantastisk med en uldplaid og et par bløde puder i strik og velour at varme sig ved.

Tomandsbænken J52D fra FDB Møbler har mange funktioner. Foruden som sofa i stuen kan du bruge den som bænk i køkkenet, i dit soveværelse eller i sommerhuset. J52D, designet af Børge Mogensen, i vinrød, 4.499 kr. Coop.dk

Designeren Børge Mogensen tegnede gyngestolen som en dansk pendant til den engelske Windsorstol. Gyngestolen er her vist i sort, men findes i mange farver, 3.499 kr. Coop.dk

EN KLASSIKER GENOPSTÅR

Børge Mogensens gyngestol/J52G er en møbelklassiker, der oprindeligt blev designet som stol, og siden blev videreudviklet til gyngestol. J52G er et eksempel på, hvordan designeren Børge Mogensen lykkedes med at kreere smukke og funktionelle møbler til en fornuftig pris – uden at gå på kompromis med kvaliteten. Gyngestolen er produceret i FSC-certificeret bøgetræ fra europæiske skove.

Børge Mogensen var en af grundpillerne i FDB-tegnestuens kæmpe succes i 1950’erne og startede tegnestuen i 1942 med nogle stærke visioner og idéer om at skabe funktionelle og billigere kvalitetsmøbler til det moderne hjem. Han var leder af tegnestuen og tegnede dens næsten ideologiske profil frem til 1950. I den periode designede han en række shaker-inspirerede møbler, bl.a. gyngestolen J52G.

Læs mere om klassikerne fra FDB Møbler her