Annonce
Tips & idéer

Guide: Gi' entreen en makeover

Entréen er det første, dine gæster møder, men det sidste, mange af os investerer opmærksomhed i. Men der skal faktisk ikke så meget til. En bænk, lidt nyt på væggene, et par dekorative knager og så lidt tid er alt, hvad du behøver.

En god siddeplads skal der til

De dejligste entreer er dem, hvor der er plads til at sætte sig og tage sko af og på. Vælg et møbel, der afspejler din stil – og som er behageligt at sidde på – som fx Jørgen Bækmark-bænken med flettet sæde fra FDB Møbler. En smuk klassiker, som oven i købet er virkelig rar at sidde på. Tænk på, at du sandsynligvis vil komme til at sætte dig på entrébænken minimum to gange om dagen.

Gi’ den gas på væggene

Mange af os tror ikke, at vores lyse og nordiske hjem kan klare en spraglet væg – men ofte er det netop sådan nogle kontraster, der får indretningen til at blive levende og interessant. Entreen, som typisk er et mindre rum i boligen, men det første, man møder, er et oplagt sted at lege lidt med mere modige valg. Prøv som her, om din entré ikke kan bære et virkelig flot tapet, eller mal den i din yndlingsfarve.

Et tæppe – i entreen! ?

Entreen er hjemsted for store vinterstøvler og mudrede sko, så derfor har de fleste af os klinkegulv eller noget, der i hvert fald kan klare en del slid og snavs. Og det er præcis, som det skal være! Men hvis I har plads, så giver det kæmpe luksusoplevelse at supplere det praktiske guld med et blødt tæppe – hvis I fx har et hjørne, der ikke er helt så ”befærdet” i entreen. Forestil dig lige at sidde om morgenen på din Bækmark-bænk med tæerne i et blødt tæppe. Så kan man jo nærmest glæde sig til at skulle ud ad døren mandag morgen.

Smuk opbevaring

Vores største udfordring i entreen er typisk opbevaring – og måske især det, at den nemt bliver overfyldt med hele familiens jakker, så der knap er plads til gæsters overtøj. Den smukkeste og rareste løsning får I ved at have et skab, hvor der er god plads til, at familiens overtøj kan hænge bag lågerne – og så have plads til nogle dekorative knager med plads til alt det pæne på en af de andre vægge i rummet.

KNAP-knagerne designet af Tom Stepp. Tom Stepp KNAP Knager, polstret med uld, 799 kr. Coop.dk

Bænken

Jørgen Bækmarks smukke serie af stole og bænke i papirgarn og massiv eg er så tidssvarende, at den lige så godt kunne være designet i dag. De kan bruges som enkelte dele eller mixes sammen på forskellig vis, så du kombinerer bænk med stole rundt om et bord. Bænken er også perfekt i entréen, og formen gør, at du både kan bruge den som siddebænk og til opbevaring i din entré.

J83B-bænk af Jørgen Bækmark for FDB Møbler, matlakeret eg og naturflet, 2.999 kr.

JØRGEN BÆKMARKS J83B BÆNK I MATLAKERET EG

Bænken J83B er i 1964 sammen med en større serie af spisestole, lænestole og skamler. Den ikoniske bænk er skabt af den eneste nulevende designer tilbage fra FDB-tegnestuens storhedstid – Jørgen Bækmark, der også ledede tegnestuen hos FDB i 1958-1967. Jørgen Bækmarks filosofi er, at møbler skal passe til mennesker og ikke omvendt – en filosofi, der passede til FDBs grundsten om at skabe design for almindelige mennesker. Bænken er lavet i massiv FSC-certificeret matlakeret eg fra europæiske skove og er monteret med fletsæde af papirgarn.