Tips & idéer

Før og efter: Nyt køkken i rosa og sort

En familie drømte om plads til deres samling af professionelle køkkenmaskiner, samtidig med at de ville have et smukt og rart køkken at opholde sig i. Løsning: Masser af rosa med sort som kontrast, og nye, smarte måder at sætte møbler sammen på.

Der skulle være plads til rigtig mange kogebøger og en hel samling professionelle køkkenmaskiner, da familien Thornberg Graeser valgte at give deres køkken en makeover. De elsker nemlig at lave mad og lege professionelt køkkenværksted med bl.a. at fermentere, sylte og trykkoge. Samtidig skulle rummet ose af hygge og være rart at opholde sig i for familien på seks. Så et køligt industrikøkken var ikke vejen frem.
 
I stedet har de fundet på smukke praktiske opbevaringsløsninger og valgt rosa og nude nuancer til rummet. De sorte gulve giver kontrast, og på den ene væg pynter store fliser med botaniske motiver. Bordpladerne er i marmor, og overalt står køkkenting og rejsefund frit fremme.
 
 
Udfordring gav muligheder
Da det ikke var muligt at udvide rummet, måtte familien udnytte det eksisterende rum fuldt ud. Fra køkkenet er der adgang til et af de store børns værelser, så her fik de sat en skydedør op i stedet for en almindelig dør, der ville have slugt for meget gulvplads. På den måde blev der plads til en stor køkken-ø med plads til opbevaring og barstole omkring. Øen består af to skænke sat sammen ryg mod ryg med en marmorbordplade ovenpå, det var nemlig billigere end at få en specialbygget ø.
 
Giv et gaveabonnement på femina i julegave - lige nu sparer du 30%. Klik her >
 
Overskabene blev fjernet for at gøre køkkenet mere luftigt. Til gengæld har familien sat to vitrineskabe oven på hinanden, så kogebøger og stel stadig har et hjem. Den utraditionelle løsning skaber på én gang hyggestemning og orden. En enkelt ting med industrielt look har fundet vej til det nye køkken, nemlig et barkøleskab med glaslåger. Det giver kig til maden, så man altid har et overblik over lækkerierne.
 
SE OGSÅ: 5 gode råd, når du skal bygge nyt køkken
 
SE DE FÆRDIGE RESULTAT I GALLERIET HERUNDER

Galleri: Nyt køkken i rosa og sort

 
Læs mere om: