halloween
Tips & idéer

DIY: Pynt op til Halloween

Halloween er ikke kun for børn, så vi har dækket smukt op til – voksne – gæster, bundet en krans og pyntet med græskar og lanterner udenfor.

FINE OG HYGGELIGE IDEER TIL HALLOWEEN

LÆS OGSÅ: 4 tips til en (u)hyggelig halloween

GRÆSKAR MED HULMØNSTRE
Ingen uhyggelige ansigter her – i stedet har vi boret små huller i græskarrene i et fint mønster. Skær toppen af dit græskar med en skarp kniv, og udhul det med en ske. Tegn et mønster op og bor huller i græskarret med en boremaskine. Sæt et lys i, og stil gerne flere græskar sammen i en gruppe. Bænken er fra Trævarefabrikernes Udsalg.
Tip: Græskarrene bliver også smukke, hvis du vælger et helt tilfældigt mønster.

LANTERNER PÅ TRAPPEN

Sæt lys i dine lanterner, og læg små græskar i bunden – det er en nem og fin måde at byde gæsterne velkommen på ved trappen eller hoveddøren. Fyld evt. også en enkelt lanterne med lutter forskellige små græskar, og udelad lyset. Det vil se sødt ud sammen med et par større græskar. Lanternerne er fra Notre Dame, vasen i rosa glas er fra Lyngby Porcelæn, og det farvede bloklys er fra Cozy Living.

 

SMÅ LANTERNER AF SYLTEGLAS
De små lanterner spreder det hyggeligste lys i vinduet eller på bordet. De består af gamle sylteglas, farvet garn, blade og blomster. Bind et blad eller en mindre buket tørrede blomster på kanten af glasset med et stykke farvet garn. Sæt lys i glassene. Det farvede bloklys er fra Cozy Living.

Giv et gaveabonnement i julegave! Vælg imellem 17 forskellige blade - f.eks. FEMINA. Klik her for at læse mere

GLIMMERBLADE
Hent din pynt i naturen, her efterårsblade. Tør og pres dem, spray med lim, og drys glimmer på. Hæng dem i en snor fra stilken, f.eks. på en gren eller i vinduet. Spraylim og glimmer fås hos Panduro Hobby.

 

LÆS OGSÅ: Amerikanske græskar-cupcakes med frosting

NEM EFTERÅRSKRANS
Det tager lidt tid at binde den smukke efterårskrans, til gengæld er det nemt – og den holder længe. Spørg efter materialer, der tørrer smukt, hos din blomsterhandler. Vi klippede små kviste efterårsgrønt, såsom grene med bær, eukalyptus og hortensia. Bind kvistene i små buketter på en ståltrådskrans med grøn ståltråd. Læg buketterne, så de vender samme vej, og lad dem overlappe hinanden lidt. Fortsæt, til kransen er fyldt helt ud, og hæng den ude eller inde.

 

FINT OG FESTLIGT
Et flot dækket bord er den sikre vej til festlig stemning. Brug farver som rosa, aubergine eller bordeaux, og blade og små græskar som bordpynt. Bord og stole fra Ilva, dug fra Broste, billeder, vaser og tallerkener fra Stilleben, glas og sorte tallerkener fra Notre Dame.
Tip: Hæng en gren over bordet, og pynt den med blade med glimmer.

 

LÆS OGSÅ: Græskarsuppe med pancetta og salvie

UHYGGELIGT SMUKT
Vi har fyldt godt med pynt på bordet for at understrege stilen. Sæt et fad eller et lavastensbræt på midten af bordet med små krukker eller skåle med lys i. Læg små græskar rundt om. Pynt evt. de tørrede blade og enkelte af græskarrene med glimmer ved at spraye lim på først og derefter drysse glimmeret over. Sorte tallerkener og glas fra Notre Dame, orange tallerkener, lavabræt, kande og små skåle fra Stilleben, stofservietter og bestik fra Broste.

 

Læs mere om: