https://imgix.femina.dk/media/article/front_13.jpg
Stil

DIY: Hotte hyldemeter

25. februar 2015
Idé & styling: Katrine Kaul. Foto: Katrine Rohrberg.
Lav dine egne hylder – ud over at de er billige og nemme at lave, giver de også din bolig et ekstra skud personlighed. Her er tre DIY-løsninger, hvor vi skruer op for hotte elementer som marmor, messing og rosa.
Messingreol a la 1970’erne – med små overraskelser Man er heldig (eller meget velhavende), hvis man kan få fingre i en de originale messingreoler fra 1970’erne. Særligt hvis den også har hylder af marmor. Til gengæld kan du selv lave noget, der ligner på en prik, ud af en sort Ikea-reol med glashylder. Du skal bruge Reol, Vittsjö, til 399 fra Ikea Træplader (tjek resteafdelingen i byggemarkedet) Maling i farven Ferskenblomst fra Dyrup Spraymaling i mat guld fra Silvan Marmorfolie til 59 kr. pr. rulle fra Silvan Sådan gør du Saml reolen på nær to af hylderne. Læg den på pappet, den kom i, og spraymal den første gang. Det skal foregå udenfor. Vent nogle timer, og giv det hele en tur til, så det dækker alle steder. Pas på løbere. Den nederste og øverste hylde er malet først, og herefter er den ene hylde beklædt med marmorfolie på den ene side. Læg hylderne i, når de er tørre. Læs også: DIY Bind, dyp og leg med farve På skinner – hylder i smukke grønne nuancer Praktiske hylder, der samtidig skal være interessante at se på, kan være en svær kombination. Her er valgt hylder på praktiske skinner, hvor du bare klikker hyldeknægtene på, så de kan flyttes efter behov. Det afgørende for, at det også bliver pænt, er, at hylderne males i de rigtige farver. Du skal bruge 2 hvide skinner til 29 kr. pr. stk. fra Silvan 4 hyldeknægte til 19 kr. pr. stk. fra Silvan. Fyrretræshylder (længde 70 cm) til 69 kr. pr. stk.fra Silvan. Maling fra Dyrup i farven Palme og Månesten Sådan gør du Det er ret enkelt at hænge skinnerne op. Det vigtigste er, at de er i vater. Afstanden mellem hylderne kan ændres efter hyldens størrelse, hvilket gør systemet meget fleksibelt. Miks gerne, så du har forskellige bredder imellem skinnerne. Når skinnerne er sat op, er det bare at montere hyldeknægte og så sætte de malede fyrretræshylder op. Bolig: Opgradering på budget Fleksible træbokse – med marmoreffekt og hotte farver Træbokse er billige, og så er de nemme at gøre personlige. Mal dem i forskellige farver og brug dem enten som ren dekoration på væggen, eller sæt flere sammen og skab en hel væg af træbokse, der nærmest fungerer som installation i rummet. Du skal bruge Bokse i to størrelser til hhv. 129 kr. og 149 kr. hos Trævarefabrikernes Udsalg Maling i farven Løvemund og Ferskenblomst fra Dyrup Marmorfolie fra Silvan Sådan gør du Mal boksene i de farver, du ønsker. Hvis du gerne vil montere marmorfolie på dem, behøver du kun at male lidt ekstra ud over kanterne og ikke hele fladen. Mal et par gange, til malingen dækker ordentligt. Når malingen er helt tør, kan du montere folien.

SE OGSÅ: Geniale opbevaringsidéer

Læs også