https://imgix.femina.dk/storage_1/media/1344-groenne-julerier-prim.jpg
Stil

Den fineste pynt med mistelten

31. oktober 2013
af Bente Halkjær Jensen
Foto: Kira Brandt
Mistelten er en herlig juleplante, der sædvanligvis hænges op i døråbninger, men planten egner sig også glimrende til buketter, kranse og dekorationer, så slip fantasien løs og pynt op med de flotte kviste ude og inde
Misteltenen hører til blandt de planter, der kaldes halvsnyltere. Det betyder, at den ikke er i stand til at klare sig selv, men har behov for at vokse på en værtsplante for at vokse og trives, for eksempel æble- og paradisæbletræer. Misteltenen vokser på et af træets grene, og den kan med tiden bliver temmelig stor. Er misteltenes vækst ved at tage overhånd, kan kvistene passende klippes af ved juletid og bruges til pynt. Det er svært at se misteltenen i sommerhalvåret, når løvtræerne har blade, men når bladene falder af, sidder misteltenen som iøjnefaldende grønne puder i træerne, og de er virkelig et smukt indslag i vinterhaven. Frugterne er giftige for mennesker, men fugle stikker gerne næbbet i bærrene. SE OGSÅ: Skab den smukkeste julestemning udenfor

Læs også