Annonce
Tips & idéer

10 møbelklassikere, vi elsker

FDB Møbler har relanceret mange af deres store designklassikere fra Børge Mogensens tid – og tilføjet nye kvalitetsmøbler under samme devise: Designermøbler, som ikke koster en bondegård. Vi har udvalgt 10 favoritter blandt deres mange fede møbler.

FDB Møbler har siden 1940’erne forsynet os danskere med designermøbler til fornuftige priser. Mange af de fede klassikere fra Børge Mogensens tid er igen i produktion, og der er også kommet nye, moderne klassikere i sortimentet. FDB Møbler har gennem tiden lanceret adskillige designklassikere af koryfæer fra den danske designguldalder som Børge Mogensen, Poul M. Volther og Jørgen Bækmark, men også design af talentfulde nulevende designere som Tom Stepp og duoen Foersom & Hiort-Lorenzen.

Designermøbler til folket

I begyndelsen af 1940’erne fik nogle unge, modige møbelarkitekter til opgave at udvikle smukke, funktionelle møbler til attraktive priser. Godt møbeldesign og høj kvalitet skulle ikke kun være forbeholdt de mest velstillede i samfundet. FDB Møbler skulle danne rammen om det gode samvær, hvor nære familieværdier og et demokratisk fællesskab er i fokus.

FDB-møbler startede i 1942 med Børge Mogensen som leder. Formålet var at skabe moderne kvalitetsmøbler til overkommelige priser. Selv sagde han, at:

- Den sociale opgave at tegne møbler til jævne mennesker passede mig, og jeg havde en god arv at forvalte i min lærdom fra Kaare Klint. Uden den ville jeg have været ilde stedt. Det stod mig klart med det samme, at Klints bestemte krav om, at møblet først og fremmest må være et fornuftspræget redskab, netop i dette foreliggende tilfælde måtte være ufravigeligt, hvis det skulle lykkes at virkeliggøre Frederik Nielsens ide – at give den jævne mand sit naturlige miljø.

De første møbler kom på markedet i 1944. Børge Mogensen fratrådte som leder i 1950 og blandt hans efterfølgere var store danske møbelarkitekter som Poul M. Volther og Ejvind A. Johansson.

FDB lukkede møbelvirksomheden i 1980, men genoplivede den i 2013 med nye møbelserier kombineret med relanceringer af nogle af de gamle klassikere.

Feminas FDB-favorit

Feminas chefredaktør, Camilla Kjems, blev bedt om at udvælge et favoritdesign blandt FDB Møblers mange klassikere. Og hun var ikke i tvivl:

Find din favorit!

Vi har udvalgt vores favoritter blandt FDB's møbler. Nu er det din tur. Hvilket FDB-møbel kan du bedst lide?

Galleri: FDB-favoritter

Læs mere om: