https://imgix.femina.dk/1518-bolig-prim.png
Bolig

Bolig: Fra gammelt fiskerhus til lyst og moderne familiehus

5. maj 2015
af Annika Lillelund Fauli
Foto: Pernille Kaalund
Forestil dig et hus sammensat af et gammelt fiskerhus, et bådeværksted og en tilbygning fra 1950’erne. Tilføj en bunke brugte møbler og masser af arvefund – og det lyder måske ikke som opskriften på et moderne og lyst familiehus. Men i Anne Bolt og Niels Gråbøls kyndige hænder og med deres skarpe indretningssans er det lige præcis, hvad det gamle fiskerhus i Taarbæk er forvandlet til.
Hvem? Filminstruktør Niels Gråbøl, 48 år, forskningsassistent Anne Bolt, 33 år, samt deres datter Rita på tre. Hvad? 160 m² stort klassisk fiskerhus fra 1865, bygget sammen med tidligere bådeværksted, samt tilbygning fra 1950’erne. Hvor? Taarbæk nord for København. SE OGSÅ: Fra gammelt landhus til moderne og minimalistisk hjem 8 hurtige til Anne Det bedste ved beliggenheden? – Tæt ved Dyrehaven og Øresund og stadigvæk i cykelafstand til byen. Hvem er chefen for indretningen? – Vi går begge to meget op i huset, så det er helt klart et fællesprojekt. Langt hen ad vejen er vi enige ... Dit yndlingssted i boligen? – Køkkenet. Særlige detaljer, du vil fremhæve? – Ovenlys – gør det, hvis du kan! Hvad gør dit hjem særligt? – Det er kringlet og hyggeligt, og der er god stemning, luft og lys. Hvad skal der til, for at du føler dig hjemme? – Jeg synes, det er vigtigt, man omgiver sig med ting fra éns liv – og så skal der være rent! Hvad skal et design kunne for at få en plads hos jer? – Det skal være tidløst. Hvad er næste projekt i huset? – Vi drømmer om at male lidt flere farver på væggene og vælte en væg mellem stue-spisestue.

https://imgix.femina.dk/indret_artikel_banner_620x150.jpg

Læs også