Magasin forsider med model Ashley Graham
Selvudvikling

Ashley Graham: "Derfor vil jeg ikke tabe mig"

7. december 2016
af Lindi Winkel
Læs hvorfor, den populære model ikke vil af sine kurver.

Vi indrømmer det gerne: Vi er vilde med Ashley Graham.

Ved at stå ved og elske sin krop - også selv om den ikke passer ind i det "klassiske" kropsideal, der har domineret i så mange år - er hun med til at gøre det cool at have kurver. Og cool bare at være sig selv - uanset størrelse.

https://imgix.femina.dk/1_pixel_link_giv_en_juleave_paa_q.jpg

Ashley Graham på forsiden af britisk Vogue

Og netop det med størrelsen, fortæller hun nu, er en stor del af den, hun er:

"Ville jeg nogle gange ønske, at jeg var slankere? Ja, engang ville jeg, men nu føler jeg, at jeg ville være illoyal over for mig selv, hvis jeg tabte mig. En stor del af den, jeg er, er forbundet med min krops størrelse - og jeg elsker den, jeg er," fortæller hun til bristisk Vogue, som hun i øvrigt pryder forsiden på lige nu.

Læs også: Mattel lancerer Ashley Graham-formet Barbie

Body-shaming af Ashley Graham

Den størrelse er der imidlertid mange, der har en holdning til - og det i en sådan grad, at Ashley Graham tidligere i år fór til tasterne på Lena Dunhams community Lenny, og skrev:

"I nogle øjne er jeg FOR kurvet. I andres er jeg for høj, for storbarmet, for højlydt - og nu altså FOR tynd. For meget og på samme tid for lidt. Når jeg poster et billede fra en "god vinkel", så bliver jeg beskyldt for at være tynd og at "sælge ud". Når jeg lægger billeder ud af min cellulitis, mine strækmærker og deller, bliver jeg beskyldt for at promovere overvægt...Min krop er min krop - jeg bestemmer!"

Nemlig, siger vi.

via GIPHY

Læs også