Designermode
Luksus-lingeri fra Sonia Rykiel
fredag 4.12.09
- Af Charlotte Hallbæck
Du skal nok stå tidligt op, hvis du vil have fingrene i et stykke lækkert, fransk lingeri, for i morgen lancerer den franske designer Sonia Rykiel nemlig sin undertøjskollektion i H&M. Der er masser af skønt lingeri – til priser, hvor de fleste kan være med
H&M giver i morgen sine kunder en rigtig fin julegave – nemlig muligheden for at købe lækkert lingeri fra det franske designer-ikon Sonia Rykiel.
For bare et par uger siden, var det it-designeren Jimmy Choos eftertragtede sko, som kunderne stod i kø for, og nu er det altså den franske designers kollektion, som du har mulighed for at få fingrene i. Lingerikollektionen består af skønt undertøj i fløjl, silke og satin og lækkert tilbehør såsom brocher, hårbånd, puder og morgenslippers.
Fra i morgen, den 5. december, rammer Sonia Rykiels kollektion hele 63 H&M-butikker over hele landet, og hvis ikke du får stillet din shoppe-lyst, kan du gå amok i skønne striksager fra den samme designer næste år, når hendes strikkollektion lanceres i H&M den 20. februar.
Se her, hvor du kan købe Sonia Rykiels kollektion
