Makeover
Det kan blive dig!
onsdag 7.10.09
- Af Redaktionen
Har du lyst til at blive en ny kvinde og få personlige råd af FEMINAs stylister, så har du nu muligheden for at tilmelde dig.
Nu har du igen chancen for at blive ny kvinde med FEMINA. Bliver du en af de heldige, får du i løbet af en hel dag dine helt egne personlige råd fra eksperterne. Frisøren fortæller dig, hvordan du skal passe dit hår, og vi finder i fællesskab ud af, hvilken frisure der klæ’r dig bedst, samtidig med at den er nem at holde. Skønhedseksperterne viser dig, hvordan du skal pleje din hud, og lærer dig, hvordan du lægger en naturlig makeup. Du får også hjælp af FEMINAs modeekspert Birgit Axelsen til at prøve nyt tøj, der klæ’r dig i snit og farver, og som passer til det liv, du lever.
Du har ingen udgifter af nogen art. Bor du uden for København, betaler vi naturligvis dine rejseudgifter. Send os e-mail eller brev med lidt oplysninger – navn, adresse, alder, højde, vægt, tøjstørrelse, bh-størrelse og skostørrelse – husk at vedlægge vellignende foto samt telefonnummer, så vi kan få fat på dig i dagtimerne.
SEND TIL:
redaktionen@femina.dk eller
Aller Media A/S, FEMINA
Postboks 420, 0900 København C
Mærk kuverten NY KVINDE
Ønsker du dit billede retur, bedes du vedlægge en svarkuvert med navn og adresse.
Vi betaler portoen.
Hvis du bliver en af de heldige, har du ingen udgifter af nogen art i forbindelse med fotooptagelserne.
Bor du uden for København, betaler vi dine rejseudgifter.