Jeg lider af hensynsbetændelse
15. januar 2013Laura Bro bekymrer sig. Hun tænker konstant over, om hun har såret nogen, om hun kunne have gjort det bedre eller på en anden måde, og om andre omkring hende har det godt nok. Den 39-årige skuespillerinde lider af det, hun selv definerer som hensynsbetændelse.
- Jeg er et meget diplomatisk menneske, men jeg har opdaget, at man jo ikke kan leve hele sit liv, uden at nogen indimellem bliver kede af det. Jeg har bare sindssygt svært ved at acceptere det. Da jeg blev voksen og nogle gange skulle gå fra en kæreste ... Jamen, så blev han jo ked af det! Puh!, siger Laura Bro, der er aktuel i Borgen og i stykket 'Bliktrommen' på Betty Nansen, i et stort interview med FEMINA.
Broderen Nicolas Bro, der også er skuespiller, har også sagt om Laura, at hun 'får indimellem nogle knubs, fordi hun ikke tager den plads i verden, hun fortjener'. Og det giver Laura Bro ham sådan set ret i.
Skuespillerinden Anne Louise Hassing har det fint med at være nøgen i film. Læs hvorfor her.
Ville være kassedame som ung
Hensynsbetændelsen hænger måske også sammen med hendes generthed, og da Laura Bro var yngre, skulle hun da i hvert fald ikke være skuespiller, selvom både mor Helle Hertz, far Christoffer Bro og de to brødre Nicolas og Anders Peter Bro, alle var skuespillere.
Laura Bro ville faktisk være kassedame, da hun var helt ung.
- Jeg var sindssygt genert, så jeg kunne slet ikke forestille mig selv på en scene, hvor alle skulle glo på mig. Det handlede nok lidt om, at jeg valgte at være hende, der ikke var den vilde og offentlige person - det turde jeg slet ikke. Jeg gemte mig i en rolle, som jeg følte mig sikker i, siger Laura Bro.
Men broren Nicolas spottede lysten til at være skuespiller i hende, og det endte da også med, hun kom ind på Statens Teaterskole. Og genertheden har aldrig været et problem.
- Jamen, i det sekund jeg tog en rolle på mig, var det jo ikke mig, der stod der, og så behøvede jeg ikke at være genert. Så kunne jeg træde i karakter, lægge kontrollen fra mig. Jeg havde fat i noget, som gjorde, at jeg følte mig fri. Og at jeg kunne føle mig til stede i nuet. Når noget lykkes på scenen, er man fuldstændig til stede i det nu, og det 'bør' man jo også være som menneske, forklarer Laura Bro.