https://imgix.femina.dk/media/websites/mama-dot-dk/website/2011/2011-16-ikke-alle-faar-den-barsel-de-har-krav-paa-copy.jpg
Familieliv

Drengefamilier vælger oftere at få endnu et barn

19. april 2015
Af Anne Romanelli
Foto: Pantherstock
Tal fra Danmarks Statistik viser, at forældre, der udelukkende har børn af samme køn, oftere vælger at få endnu et barn, end forældre, der har børn af begge køn. Endnu mere sandsynligt bliver et ekstra barn, hvis man udelukkende har drenge i forvejen.

'Åh, jeg vil nu også så gerne have en pige!' eller 'Det kunne nu også være skønt med en dreng!'.

Hvis du udelukkende har to eller flere drenge i din børneflok, kan det være, at du går og drømmer om også at føje en lille pige til familien - eller omvendt!

Og der er i så fald også større sandsynlighed for, at du gør alvor af drømmen og vælger at få et barn mere.

Læs også: Søskende - hvilken aldersforskel er bedst?

Det viser en analyse, som Danmarks Statistik har foretaget af børnenes køn i 225.000 danske familier. Det drejer sig om familier, der fået tre eller flere børn siden 1970.

Drengefamilier får oftere endnu et barn

Analysen afslører således, at i børnefamilier, hvor man udelukkende har børn af samme køn, er der en langt større andel, der vælger at få endnu et barn, end i børnefamilier, hvor man har børn af begge køn.

Og samtidig viser tallene, at familier, der udelukkende har drenge i forvejen, oftere er dem, der vælger at tilføje endnu et barn til søskendeflokken:

To børn i forvejen
Af dem, der har to drenge i forvejen, får 29 pct. et tredje barn. Med to piger i forvejen er det 27 pct., der får tredje barn, mens det samme kun gælder 24 pct. af de forældre, der har et barn af hvert køn.

Tre børn i forvejen
Har man tre drenge, er det 21 pct., der vælger at få fjerde barn. For dem med tre piger, er det 22 pct., mens det gælder 19 pct. af dem, der har børn af forskellige køn.

20 myter - venter jeg en dreng eller en pige?:

Læs også