ans just like sæson 3
Se, lyt & oplev

Se billedet: Optagelserne til tredje sæson af 'And Just Like That …' er i gang

3. maj 2024
Af Signe Bjørg Granberg
Foto: HBO max
Det har længe været kendt, at der var en tredje sæson af 'Sex and the City'-spin-off'en i støbeskeen, men nu er det blevet bekræftet fra seriens hovedrolleindehaver, Sarah Jessica Parker, at optagelserne til den nye sæson officielt er gået i gang.

De to første sæsoner af "And Just Like That…" har været en blandet fornøjelse. Første sæson var en lidt tåkrummende affære, mens anden sæson i høj grad formåede at finde tilbage til "Sex and the City"-rødderne.

Nu har den ene af seriens tre hovedrolleindehavere, Sarah Jessica Parker, så delt på sin Instagram, at holdet bag serien officielt er gået i gang med tredje sæson.

Billedet, hvor Parker breaker nyheden, viser et manuskript fra et såkaldt "table read", hvor skuespillere og instruktører går igennem manus, inden optagelserne går i gang.

(HBO) Max, der er streaminghjem for serien, har endnu ikke meldt en officiel premieredato ud, men vi skal nok hen i 2025, før vi får et gensyn med Carrie, Miranda, Charlotte og co.

1. og 2. sæson af "And Just Like That…" kan ses på HBO Max, og Sex and the City kan ses på både HBO Max og Netflix.

Denne artikel blev første gang bragt af Vi Elsker Serier, der også er ejet af Aller Media. Dette er en redigeret version.

Læs også